Hurtig levering 1-2 hverdage
Hurtig levering 1-2 hverdage

Prismatch
Prismatch

Nye varer hver dag
Nye varer hver dag

Åben man - fre kl. 10-17 (lør kl. 10-14)
Åben man - fre kl. 10-17 (lør kl. 10-14)

Sikkerhedsniveauer på motorcykel tøj

Sikkerhedsniveauer p? motorcykel t?j

Hvad skal jeg kigge efter?

Er du nybegynder hvad angår MC tøj, så kan det som udgangspunkt være svært, at vide hvad du skal kigge efter, når du køber nyt MC tøj.

Heldigvis findes der i dag en tabel ifb. for beskyttende MC tøjs CE-gokendelse, som kan fortælle dig en del om hvor slidstærkt og sikkert motorcykel tøjet er. For skulle du være uheldig at ryge en tur hen af asfalten, er det rart at være klædt godt på til turen. 

Siden 1994 har motorcykel tøj skulle gennem en test for, at blive CE-godkendt og lovligt kunne sælges som beskyttende motorcykel tøj. Denne godkendelse hedder EN 13595 og er ikke længere gyldig i dag.  

 

Den godkendelse som benyttes i dag, giver dig et langt bedre indblik i niveauet af sikkerheden for det stykke beskyttende motorcykel tøj, som du står overfor at skulle købe. Det giver dig også en bedre mulighed for at sammenligne det med andet beskyttende MC tøj.

Det er nemlig lavet så smart at tøjet kategoriseres ift. både slidstyrke og de beskyttende indlæg, som MC tøjet leveres med. 

Niveauerne hedder B, A, AA og AAA med "B" som ringest og "AAA" som bedste sikkerheds niveau. 

Denne nyere CE-godkendelse er grundlagt i april 2018 og blev endeligt i marts 2020 publiceret lovpligtig standard for alle producenter, som leverer beskyttende motorcykel tøj til salg i Europa. Denne CE-godkendelse hedder EN 17092:2020 og giver forbrugeren et nemmere overblik og sammenligningsgrundlag for sikkerheden af beskyttende MC tøj.

 

CE-Mærket sidder tydeligt påført indvendigt i bukser eller jakke, du finder niveauet markeret lige nedenfor illustrationen af en indrammet mand på 2-hjul (Afbilledet øverst i denne artikel).

 

Testen ift. slidstyrken foregår i flere tests, hvor en AAA godkendelse kræver den høje slidstyrke på mange zoner af MC tøjet, så kræves der mindre for en AA og endnu mindre for A klassificering. Det vil sige at der er nøje fokuseret på høje krav for AAA godkendelsen. 

 

Slidstyrke testen laves med en roterende maskine på alle lag af tøjet og der laves også en trækstyrke test. Man styrke tester ligeledes syninger og kritiske punkter ved samlinger af MC tøjet. Derudover testes stabiliteten af fibrene efter vask og naturligvis også slag-resistens. 

 

Hvad kan jeg forvente af beskyttelsen?

Her lister vi sikkerhedsniveauerne op ift. hvad du kan forvente af sikkerheden:

  • B slidstærkt MC tøj men uden beskyttelsesindlæg - Optimal beskyttelse ved bykørsel / lav hastighed
  • A Slidstærkt MC tøj med beskyttelsesindlæg - Optimal beskyttelse ved bykørsel / moderat hastighed
  • AA Meget slidstærkt MC tøj med beskyttelsesindlæg - Optimal beskyttelse for touring og sport kørsel / høj hastighed
  • AAA Højeste slidstyrke i MC tøj og med høj evne til, at aftage slag ved styrt - Optimal beskyttelse for race / meget høj hastighed

 

Er der mere at vide om sikkerhedsniveauer?

Ja, det er der faktisk. 

Udover slidstyrke på beskyttende MC tøj, så findes der også CE-godkendelse for de beskyttende indlæg, som kan aftage slag og stød ved fald/styrt. Du har måske hørt om eksempelvis D3O, som er en af de førende producenter indenfor beskyttelsesindlæg til MC tøj, med mange års udvikling af netop optagelse af energien fra slag ved fald og styrt.

Udover at teste de beskyttende indlæg for, at opfylde kravene for optimal energi optagelse af slaget, så er de samtidig opdelt i 2 niveauer, så du også her får en bedre idé om, hvad der er godt og hvad der er bedre.

Nedenfor kan du se definitionen af hvor meget kraft beskyttelsen skal kunne tage for, at opfylde kravene for CE-godkendelsen ift. CE-Level 1 og CE-Level 2.

1kN (Kilonewton) svarer til kraften der kræves for, at accelerere en masse på 1.000kg med 1m/s. 1kN svarer til 102kg kraft, altså tyngden ved af 102kg ved standard tyngdekraft.  

 

  • EN 1621-1:2012 gælder for skulder (S), albue (E), hofte (H), knæ (K) og læg (L). Level 1 ≤35kN og Level 2 ≤20kN

  • EN 1621-2:2014 gælder for rygskjold med skulderbeskyttelse (FB), rygskjold (CB), nedre del af rygskjold (LB). Level 1 ≤18kN og Level 2 ≤9kN

  • EN 1621-3:2018 gælder for bryst (både hel eller 2-delt). Level 1 ≤18kN, Level 2 ≤18kN (Denne test udføres både som slag-distributionstest og med en test, hvor der benyttes en skarpere genstand for penetreringsstyrke)

  • EN 1621-4:2013 gælder for mekanisk aktiverede airbags. Level 1 ≤4.5kN, Level 2 ≤2.5kN

  • EN 1621-5 gælder for elektronisk aktiverede airbags. Level 1 ≤4.5kN, Level 2 ≤2.5kN

 

Hvad med støvler og handsker?

For MC sko og MC støvler gælder EN 13634:2017 CE-godkendelsen, du finder den øverst i kanten indvendigt i støvlen, hvor 4 cifre fremkommer. CE-Level 1 er lavest men testet og godkendt som beskyttende MC støvler og CE-Level 2 er højeste niveau. Det er med andre ord lidt mindre avanceret idet det kun er sat op i 2 klassificeringer, men til gengæld på 4 egenskaber af MC støvlerne / MC skoene. 

 

  • Første tal i rækken er øvre del, her kan kun en høj MC støvle få CE-Level 2 
  • Andet tal dækker over slidstyrke ved slag
  • Tredje tal dækker over brudstyrke ved slag
  • Fjerde tal dækker og styrke mod knusning ved tryk

 

For MC handsker gælder en sammenlignelig model af test, hvor slagstyrke på handskerne og slidstyrke testes på flere zoner, bla. testes slidstyrke inde i håndfladen, hvor det er en balancegang for producenterne, at finde materialer som har en høj slidstyrke samtidig med en god føling gennem MC handskerne. 

MC handskerenes klassificering opdeles i KP-Level 1 og KP-Level 2, hvor det ligesom med MC støvler er CE-Level 2 som er bedste beskyttelsesniveau.

 

Hvad betyder det for mig?

Det betyder for dig, at du lettere kan skelne mellem niveauet af sikkerhed på eksempelvis 2 par MC bukser, som du har overvejet at købe. Hvis du har et ønske om, at opnå den absolut højeste sikkerhed, så kan netop det, at du med lethed kan se sikkerhedsniveauet er AAA på det ene par MC bukser og AA på det andet par MC bukser, gøre forskellen for dig og gøre valget lettere samtidig med, at det gør dig mere tryg på vejen.

Del denne artikel

Hjælp andre med at opdage dette indhold

Kundeservice

Motostyle.dk ApS
Møllegaardsvej 42
6933 Kibæk
Danmark

+45 30281234 kontakt@motostyle.dk
Information
Åbningstider
  • Mandag - 10:00 - 17:00
  • Tirsdag - 10:00 - 17:00
  • Onsdag - 10:00 - 17:00
  • Torsdag - 10:00 - 17:00
  • Fredag - 10:00 - 17:00
  • Lørdag - 10:00 - 14:00
  • Søndag - lukket
Sociale medier
© 2026 Motostyle.dk ApS.
Visa Visa Electron Mastercard Dankort JCB Maestro MobilePay
Cookie indstillinger ikon